Monday, October 24, 2011

Daniel NYC (DA)

Mit første besøg på en tre stjernet Michelin restaurant overgik alle forventninger. Den franske mester kok Daniel Boulud's flagskib på en ellers lidt anonym adresse i Midtown Manhattan Daniel NYC var en oplevelse af en anden verden.

Mens min makker og jeg vente på at bordet blev klar, nød vi et fantastisk glas Krug Grand Cuvee i baren, som selvfølgelig blev serveret med gourmet snacks.

Da bordet var klar, blev vi venligt fulgt ind i restauranten til bordet alt i mens en tjener med behærig afstand fulgte efter os med vores champagne på en sølv bakke. Det slog ligesom tonen an og vi skulle ikke blive skuffede.

Vi valgte en seks-retters taster-menu med tilhørende vin menu og komplementerende tre amuse bouche undervejs, så vi endte på hele ni (små) retter. Vi valgte stort set det samme bortset fra desserten hvor vi gik solo. Hver ret bestod af tre små variationer over et tema eller en råvare,og blev præsenteret enkeltvis fra højre mod venstre. Det var også sådan vi spiste dem og man fik en klar fornemmelse af at hver gang man gik et skrift til venstre på tallerkenen, var det også et skridt op af den kulinariske velsmagsstige. Undervejs nåede vi at få gåsehud og kuldegysninger og efter desserten havde vi begge tårer i øjnene og ville nødigt forlade stedet.

Vinen spillede specielt en stor rolle under denne "middag" (det er næsten en fornærmelse at bruge dette fattige ord), den fuldendte hver enkelt ret og var perfekt matchet hver eneste gang.

Serviceoplevelsen var uovertruffen, det var som at se en perfekt udført ballet, når de mange tjenere, sommeliere, overtjenere, værter osv. dansede rundt i perfekt koreograferede bevægelser og servicerede de værdsatte gæster. Vi forsøgte endda at fange dem i slendrian ved at tabe en serviet eller tømme et glas, men ALT blev øjeblikkeligt spottet og rettet op, intet mindre end perfekt.

I forhold til Gordon Ramsay - the London NYC, som vi havde besøgt et par dage i forvejen, var dette i den absolute topklasse, der var meget langt fra Ramsays to til Daniels tre Michelin stjerner. Specielt udmærkede Daniel NYC sig ved det ekstremt høje serviceniveau og perfekt afstemt vin menuer, samt naturligvis fantastisk mad hvis lige jeg måske aldrig kommer til at opleve.